+45 82 82 81 81

Såfremt I er gift med hinanden, har I ret til at modtage arv fra hinanden. Men det at I er ægtefæller, er ikke ensbetydende med, at I arver alt efter hinanden i alle tilfælde.

Ægtefæller uden børn arver alt fra hinanden, men hvad sker der når den længstlevende ægtefælle dør

Såfremt I lever sammen som ægtefæller, og I ikke har børn heller ikke fra tidligere forhold, vil den af jer der bliver længstlevende arve alt efter førstafdøde. Dette følger automatisk af arveloven.

Arveloven har også taget stilling til, hvad der skal ske, når den længstlevende dør. Ifølge arvelovens § 15 vil arven efter længstlevende blive delt med ½ til hver af ægtefællernes familier. Dette gælder uanset om længstlevendes formue er vokset eller formindsket efter førstafdødes død. Bestemmelsen gælder ifølge arveloven ikke, hvis længstlevende

  • har indgået nyt ægteskab, så vil det i stedet være den nye ægtefælle, der arver hele boet efter længstlevende
  • efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af § 87,
  • efterlader sig en samlever, der har arveret efter et testamente oprettet i medfør af § 87, så vil det i stedet være samleveren, der arver.
  • efterlader sig børn, så vil det i stedet være børnene der arver hele boet efter den længstlevende

Hvis I ikke ønsker, at arven efter længstlevende skal deles mellem hver af jeres familier, eller hvis i omvendt ønsker, at sikre at førstafdødes familier modtager arv, når længstlevende dør, uanset at længstlevende fx gifter sig igen, er det nødvendigt at oprette et testamente.

Ægtefæller med fælles børn eller børn fra tidligere forhold arver ½ af det, der falder i arv efter første afdødede

Når den ene af jer dør, vil den længstlevende automatisk arve ½ af, hvad der falder i arv efter førstafdøde, den anden halvdel går til afdødes børn.

Såfremt der i ægteskabet er formuefællesskab (hvilket der er, medmindre der er oprettet særeje), vil man først skulle opgøre formuefællesskabet, jf. nedenstående eksempel for at finde frem til størrelsen af den formue, der falder i arv efter førstafdøde.

  - 18,7 KB

I ovenstående taleksempel vil det være kr. 1.900.000, der falder i arv efter førstafdøde.

Længstlevendes formue vil efter førstafdøde udgøre kr. 2.850.000,00.

Første afdødes børn arver resten (kr. 950.000), af det der falder i arv efter første afdøde.

Ønsker I, at længstlevende skal arve mere en ½ af, hvad der falder i arv fra første afdøde

Hvis I ønsker, at den længstlevende af jer skal arve mere end ½ af, hvad der falder i arv efter førstafdøde, skal I oprette et testamente.

Såfremt I efterlader jer børn, er det muligt at testere over ¾ af formuen fra hver af jer. Den sidste ¼ er tvangsarven, og denne fordeles i overensstemmelse med arvelovens regler.

I kan således med et testamente sikre, at længstlevende udtager 15/16 af den samlede formue.

 - 19,7 KB

Med førnævnte taleksempel vil længstlevendes formue efter dødsfaldet udgøre kr. 3.562.500.

I testamentet vil I endvidere skulle tage stilling til, hvorledes arven skal fordeles, når længstlevende er gået bort, herunder fordelingen mellem jeres børn. Dette er særligt relevant, hvis I har børn fra tidligere forhold.

Det er muligt at bestemme i testamentet, at børnenes arv skal være særeje, således at jeres børn ikke skal dele den arv, de har modtaget fra jer, med deres ægtefælle i tilfælde af at jeres barn skal skilles fra sin ægtefælle efter jeres død.

Det er ligeledes muligt at indføje bestemmelser om båndlægges af arven til jeres børn.