+45 82 82 81 81

1. Hvad er et testamente?

Et testamente er et dokument, hvori du beskriver, hvem der skal have din formue, når du er gået bort.

Et testamente skal for at være gyldigt enten være oprettet som et vidnetestamente, et notartestamente eller et nødtestamente.

 

2. Skal jeg oprette et vidnetestamente eller et notartestamente?

Et vidnetestamente er et testamente, hvor der er vidner, der overværer, at testator skriver under på testamentet. Der gælder en række særlige formkrav, der skal være opfyldt, for at vidnetestamentet er gyldigt.

Et notartestamente er et testamente, hvor en notar, der er en særligt uddannet medarbejder ved retten, overværer, at testator skriver under på testamentet.

Der er 2 væsentlige årsager til, at det kan anbefales, at oprette et notartestamente frem for et vidnetestamente:

Når man opretter et notartestamente, bliver testamentet registeret elektronisk. Det elektroniske eksemplar har samme gyldighed som originalen, og det kommer automatisk frem i forbindelse med arveladers død. Et vidnetestamente vil typisk blive opbevaret af arvelader selv og kan derfor blive væk inden dødsfaldet, og man kan således risikere, at det ikke kommer frem efter dødsfaldet. Det er langt mere vanskeligt at få kendt et notartestamente ugyldigt end et vidnetestamente.

 

3. Hvad er et nødtestamente?

Hvis du ikke har fået oprettet et notar eller vidnetestamente, og du kommer i en nødsituation, er det muligt at oprette et nødtestamente. Der gælder ingen formkrav til testamentet, og der skal ikke være nogen vidner til stede, når testamentet oprettes. For at nødtestamentet er gyldigt, er det alene et krav, at det skal være udtryk for testators vilje, og det skal med sikkerhed stamme fra testator.

Det er alene muligt at oprette et gyldigt nødtestamente, hvis du befinder dig i en situation, hvor du forventer, at døden er nært forestående, og det ikke har været muligt for dig, at nå at oprette et almindeligt testamente.

Viser det sig, at du overlever nødsituationen, skal der efterfølgende laves et vidne- eller et notartestamente. Nødtestamentet er ikke gyldigt, når nødsituationen er ophørt.

 

4. Hvor meget kan man råde over, når man opretter et testamente?

Hvis du ikke efterlader dig børn eller ægtefælle, kan du råde over hele din formue; du kan således frit bestemme, hvem der skal arve din formue.

Hvis du har børn og/eller ægtefælle, skal dine børn og/eller din ægtefælle have deres tvangsarv. Tvangsarven udgør ¼ af din formue. Har du både børn og ægtefælle, skal de dele tvangsarven ligeligt mellem sig. Du kan således frit bestemme, hvem der skal arve ¾ af din formue. Den sidste ¼ er reserveret til dine tvangsarvinger.

 

5. Kan man oprette testamente, når man sidder i uskiftet bo?

Har du valgt at sidde i uskiftet bo, efter at din ægtefælle er gået bort, og ønsker du nu at oprette et testamente, vil dine muligheder afhænge af, om du og din ægtefælle tidligere havde oprettet testamente sammen, samt hvad der står i det testamente, som I havde oprettet. Svaret på, om du kan oprette et testamente nu, afhænger således af ordlyden af det allerede oprettede testamente.

Har du og din afdøde ægtefælle ikke oprettet et testamente, vil du godt kunne oprette et testamente. Du skal i den forbindelse dog være opmærksom på, at du ikke kan oprette et udvidet samlivstestamente. Du skal tillige være opmærksom på, at du ”kun” kan bestemme over ½ af den samlede formue. Den halvdel, du ikke kan bestemme over, skal deles ligeligt mellem din afdøde ægtefælles børn.

 

6. Hvad er et udvidet samlivstestamente?

Hvis I har været samlevende i 2 år, eller hvis I har fælles børn, og hvis I i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab, kan I oprette et udvidet samlivstestamente.

Hvis I opretter et udvidet samlivstestamente, bliver I rent arvemæssigt stort set stillet, som var I ægtefæller med fuldstændigt særeje. Hvis I har børn, betyder det, at I med et udvidet samlivstestamente kan testere 7/8 af afdødes formue til længstlevende.

 

7. Kan vi bestemme, at arven skal tilhøre vores arvinger som særeje?

Ja, i testamentet kan I bestemme, at arven skal tilhøre jeres arvinger som særeje.

Det er helt sædvanligt at indsætte en bestemmelse om, at arven skal være særeje, således at jeres børn ikke skal dele arven efter jer i tilfælde af, de skal skilles fra deres ægtefælle.

Hvis I ikke skriver i testamentet, at arven skal være særeje, vil den automatisk indgå i deres formuefællesskab, medmindre jeres børn og deres ægtefæller har oprettet en særejeægtepagt.

Langt de fleste vælger den særejeform, der bliver kaldt kombinationssæreje.

At arven er kombinationssæreje betyder, at arven holdes uden for delingen af fællesboet ved separation/skilsmisse. Det vil altså sige, at skal jeres barn skilles, efter at han/hun har modtaget arv fra jer, vil han/hun beholde arven uden at skulle dele den med sin ægtefælle.

Består ægteskabet mellem jeres barn og ægtefællen, og dør jeres barn før sin ægtefælle, vil særejet blive til fælleseje, hvilket gør det muligt for ægtefællen at sidde i uskiftet bo.

Hvis det i stedet er jeres svigerdatter/svigersøn, der dør før jeres barn, vil arven blive fuldstændigt særeje, hvilket betyder at arven ikke indgår i opgørelsen af jeres svigerdatter/svigersøns dødsbo.

 

8. Hvor meget skal man betale i arveafgift?

Egentlig hedder afgiften i dag boafgift og ikke arveafgift, men langt de fleste kalder den stadig arveafgift.

Hvor meget, der skal betales i afgift til staten, afhænger af, hvem der arver. Man deler arvinger op i 3 grupper:

  • 0 % i afgift
    • Ægtefæller
    • Velgørende foreninger, fx Kræftens Bekæmpelse

 

  • 15 % i afgift
    • Børn
    • Stedbørn
    • Børnebørn
    • Oldebørn osv. nedefter
    • Samlevere, man har boet sammen med i mere end 2 år
    • Fraskilte eller fra separerede ægtefæller
    • Plejebørn
    • Forældre

 

  • Tillægsboafgift, 15 og 25 %
    • Alle øvrige, fx søskende

 

Nedenfor har du et par eksempler der viser, hvorledes afgiften beregnes:

Eksempel 1) A efterlader sig 2 børn

Arvebeholdning kr. 1.000.000

Bundfradrag kr. 282.600

Afgiftsgrundlag kr. 717.400

Boafgift 15% (0,15 x 717.400) kr. 107.610

Arv til hvert barn kr. 446.195

 

Eksempel 2) A efterlader sig en bror

Arvebeholdning kr. 200.000

Bundfradrag kr. 282.600

Boafgift 15% (0,15 x 0) kr. 0

Tillægsboafgift (0,25 x 200.000) kr. 50.000

Arv til As bror kr. 150.000

 

Eksempel 3) A efterlader sig en bror

Arvebeholdning kr. 1.000.000

Bundfradrag kr. 282.600

Afgiftsgrundlag kr. 717.400

Boafgift 15% (0,15 x 717.400) kr. 107.610

Tillægsboafgift (0,25 x 892.390) kr. 223.098

Samlet afgift kr. 330.708

Arv til A’s bror kr. 669.292

 

9. Kan jeg bestemme i testamentet, hvem der skal have mine forsikringer og pensionsordninger?

Ofte udgør pensionsopsparinger og livsforsikringer en betragtelig del af afdødes formue. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, hvem der får udbetalt disse midler.

Hvis du ønsker at indsætte en begunstiget på din pensions- og forsikringsordning, kan dette ikke gøres via et testamente. Du skal tage kontakt til forsikrings- og/eller pensionsselskabet og bede dem om at indsætte en begunstiget.

 

10. Hvad er et arveforskud?

Et arveforskud er som ordet antyder, et forskud på den arv, som man ellers vil få, når en person går bort. Det betyder også, at det beløb man har fået i arveforskud, skal indgå i den samlede opgørelse ved giverens død.

Du kan således med fordel give et arveforskud, hvis du ønsker at begunstige et ud af flere børn med arven, mens du er i live, men samtidig ønsker, at dine børn skal være stillet arvemæssigt lige ved din død.

Hvis du fx har 2 børn og en formue på kr. 200.000, vil de hver arve kr. 100.000. Giver du dit ene barn et arveforskud kr. 40.000, vil formuen udgøre kr. 160.000. Men ved fordelingen af arven efter dig, skal arveforskuddet lægges til din formue, således at boet efter dig beregningsmæssigt udgør kr. 200.000. Det barn, der har fået arveforskuddet, vil ved din død alene få kr. 60.000, mens det andet barn vil få kr. 100.000.

Du skal være opmærksom på reglerne om gaveafgift, hvis du giver et arveforskud. Modtageren skal nemlig betale gaveafgift af det beløb, der overstiger det gaveafgiftsfrie beløb. Det gaveafgiftsfrie beløb er i år 2017 på kr. 62.900.